Kulturministeren er blevet kritiseret for ikke at beskæftige sig ret meget med bogbranchen generelt, og biblioteksvæsnet specifikt. Hans seneste udmelding synes også mere at være rettet mod den kommercielle del af bogbranchen: Forlagene og boghandlerne. Den kan vel nærmest koges ned til: Vi kan ikke fra statens side gøre noget, før I kommer i gang.
Rapporten anbefaler, at der etableres et Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) bestående af en fælles infrastruktur, et indkøbssamarbejde og en organisatorisk ramme om disse to initiativer. Samarbejdet skal omfatte indkøb af netbaserede materialer, håndtering af metadata, drift og udvikling af teknisk infrastruktur og af udvalgte fælles formidlingsinitiativer.
Det anbefales, at DDB etableres som et forpligtende fællesskab mellem kommunerne og staten – dog således, at den enkelte kommune selv træffer beslutning om at tilslutte sig. Rapportens anbefalinger danner rammen for, hvordan et DDB kan indrettes. I en efterfølgende etableringsfase vil en lang række af disse anbefalinger skulle konkretiseres i samarbejde med kommunerne og bibliotekerne.
Internettets udbredelse har givet bibliotekerne mulighed for at kunne udlåne musik, bøger og film via internettet (netbaserede materialer). De stiller allerede i dag bibliotekerne overfor en række udfordringer i forhold til at møde borgernes behov. Det voksende udbud kun blive større. Sammen med den teknologiske udvikling giver de netbaserede materialer bibliotekerne nye muligheder for at løse vores opgaver.
Rapporten nævner et af hovedproblemerne: Ophavsretsloven. For fysiske materialer indeholder den en undtagelse, der begunstiger biblioteket i forhold til udlån uden tilladelse fra ophavsmanden. Men denne undtagelse gælder ikke for de netbaserede materialer. Her har biblioteker ingen særstatus i forhold til ophavsretsloven. Det betyder bl.a. i ordninger som fx eReolen råder bibliotekerne ikke selv over materialerne. De ligger på en server hos en leverandør.
Musiktjenesten Bibzoom er et andet eksempel, hvor formidlingen af musikken ikke nødvendigvis er integreret med de øvrige tilbud fra bibliotekerne. Den har ingen henvisninger til fx avisdatabasen Infomedia (der kunne have anmeldelser af musikken) eller andre af bibliotekernes tilbud. Bibliotkernes brugere finder heller ikke musikken ved at søge i biblioteksbasen.
Vi ved det godt, og vi synes som biblioteksansatte at det er pinligt. Men det kan ikke siges for tit: De netbaserede materialer er mindre synlige for borgerne. Formidlingen af dem er ikke specielt brugervenlig.
Lokale initiativer godt - nationale bedst
Med mit projekt med link til Google Bogsøgning har jeg forsøgt at vise vejen frem: Linkene kommer frem sammen med alle andre fund i søgninger i biblioteksbasen. Og der kræves ikke tekniske finesser som password, specielle programmer osv.Rapporten lægger tre forskellige scenarier frem til hvordan bibliotekerne skal digitaliseres:
- Lokal autonomi,
- Fælles digitalt bibliotek eller
- Nationalt digitalt bibliotek.
Som rapporten påpeger, er lokale initiativer (jeg tillader mig ubeskedent at nævne link-projektet) prisværdige, men på langt sigt er det økonomisk og teknisk mest rationelt, at udvikling og vedligehold af metadata for de netbaserede materialer foretages samlet, frem for at alle biblioteker løser denne opgave hver for sig. Og den foreslår også ganske fornuftigt én national samling – en såkaldt databrønd. Om rapporten finder det særlig vigtigt at dette er vi faktisk ganske mange som arbejder på, er lidt uklart!
For set fra min stol går arbejdet med at udbrede brøndprojekter nationalt trægt. Det gælder bl.a. mit linkprojekt. De der arbejder med det gør det med ildhu og energi. Og opbakningen er der - hvad angår moralsk støtte. Men konkrete initiativer, resurser, knowhow osv., kniber det med. Hvis dette gælder alle andre lignende projekter, så kunne man måske konkludere at energien måske burde opprioriteres en anelse, i forhold til den energi der i dag lægges i initiativer på ideplanet.
Men lad mig tilføje: Dette er set fra min stol. Mit udsyn er formentlig noget begrænset, og det ser forhåbentligt meget anderledes ud "i virkeligheden". Digitaliseringen kører derudaf .... håber jeg. Så kommenter endelig og nævn alle de større nationale digitaliseringsprojekter I kender til. Så skal jeg gerne omtale dem her på webloggen.
Rapporten indeholder en omfattende mængde bilag med fakta som jeg anbefaler at læseren kigger nærmere på.
Der er alarmklokker i rapporten. Den fastslår at bibliotekerne kan blive kørt ind på et sidespor, hvis vi ikke holder os ajour med udviklingen og lægger vægt på hvad vi er gode til: At guide brugerne rundt i materialernes univers.
Norge og Spanien
Berlingske Tidende nævner i en artikel et initiativ fra Norge. Her er bibliotekerne i gang med streamede bøger. En aftale i stand mellem Den norske Forfatterforening og Den norske Forlagsforening (noget lignede Spotify) betyder at man kan betale en månedlig eller en årlig ydelse og får så adgang til et hav af ebøger. Denne prøveaftale gælder i 18 måneder.Berlingske citerer Anne Oterholm, leder af Den norske Forfatterforening:
Vi har ikke lagt nogen retningslinjer ud over, hvad eksempelvis et månedsabonnement med adgang til 1000 titler vil koste, men det bliver ikke meget dyrere, end hvad en ny bog ville have kostet.Den norske Forfatterforening forventer at aktører i forlagsbranchen vil designe en streaming-tjeneste inden længe. Hertil siger den norske forfatter Tom Egeland:
Det har været en hård kamp, men forlagene er kommet os i møde. Forretningsidéen er glimrende, og jeg bliver overrasket, hvis en tjeneste ikke er på plads i løbet af 2012.Andre steder i verden benyttes lignende forretningsmodeller. Det spanske firma 24symbols har lavet en tjeneste, der også laver abonnementsordninger mod adgang til et bredt udvalg af litteratur.
Link
Berlingske Tidende.
Bibliotek og Medier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar