2012 har givet os nogle fingerpeg om hvad der vil ske i det kommende år med bogbranchen. 2012 var et kriseår set med fornyelsesbriller. Den danske bogbranche - forfattere, forlag, boghandlere og biblioteker - fik ikke taget de udfordringer op som det moderne samfund stiller og som forbrugerne med rette forventer. Vi må konstatere at viljen til at udnytte de mange muligheder - også økonomiske - ikke var til stede. Selv om der dog var enkelte lyspunkter at se.
Vi fik i 2012 set et forbedret bogsalgssted. Saxo begyndte så småt at lære af internationale foretagender som Amazon. Bibliotek.dk, bibliotekernes flagskib, har også forsøgt at indrette nye tilbud. Men generelt så vi at de få spirer som eReolen og andre onlinefaciliteter ikke voksede, men tværtimod blev stækket på kryds og på tværs.
Det samme kan vi ikke sige skete på det internationale område. Verden omkring os er i hastig forandring, og der tegner sig nu det billede som mange frygtede og frygter, men som ingen synes at evne at sætte sig op imod: Et billede af De Fem Store multinationale firmaer som har fået frit spil. Mens vi i den lokale andedam står med vores dumsmarte bemærkninger og diskuterer problemstillinger som allerede var passe for år tilbage.
Jeg tænker selvfølgelig Facebook som den sociale netværksgigant, Apple som det opfindsomme centrum for forskellige dimser af høj kvalitet, Google som den altdominerede søgemaskine, Amazon som monopoliserer flere og flere varer og endelig Microsoft som leverandør af virksomheders edb-systemer.
Jo, vi ved da godt at de overlapper hinanden. Microsoft har også søgemaskinen Bing, ligesom Google+ forsøger at konkurrere med Facebook. Men forstå mig ret: Disse fem har forholdsvis uhindret kunne sætte sig på internettet. På godt og på ondt. Tilbage er blevet nogle små nicher, fx den danske hvor sprogbarrierer kunne være et værn. Men udfordringerne er ikke blevet taget op.
2012 viste at danske virksomheder, og den danske bogbranche, ikke var villige til at udfylde dette tomrum. Og det er uvist hvordan vi fylder det op. Der kan være tale om flere muligheder: At De Fem Store på et tidspunkt finder det rentabelt at gøre det, eller at bogbranchen vågner op og plukker denne lavthængende frugt selv.
Det er svært at spå om hvad der vil ske. Men De Fem venter ikke høfligt i kulissen på at blive inviteret ind, eller overlader det til os danske i det ganske danske land. Udviklingen har vist at De Fem alle har startet med et kerneprodukt: Google med søgning, Amazon med bog- og musiksalg, Facebook med sociale netværk, osv. Men alle har bredt sig ind over hinandens områder. Amazon lancerede sine ebogslæsere, men Google lancerede i 2012 også sin Nexus-serie. På cloud-området synes Google efterhånden at ville fortrænge Microsofts monopol på kontorpakker.
Den danske bogbranche har i alt væsentlig ikke reageret og end ikke udnyttet de muligheder som var, men som formentligt snart ikke er, til stede for en storstilet indmarch i den niche der hedder det elektroniske marked. Det er forblevet ved de små pip. For at være mere konkret: Forfattere som udgiver ebøger, forlag som satser i langt højere grad på at udnytte mulighederne i ebogsmarkedet, boghandlere som ikke blot satser på administrative muligheder og bibliotekerne som sætter en storstilet digitalisering af deres bogbestand i gang.
Sorteper i denne udvikling er bogelskere og bogforbrugere af enhver slags: Lystlæsere, forskere, studerende. I sidste ende også det danske demokrati. Det kan kun være i vores kære, gamle nations interesse at vi selv i vidt omfang har kontrol over udviklingen end at overlade den til store, multinationale firmaer som De Fem Store. Men det kræver mod. Det kræver igangsættervilje. Det kræver at vi ikke venter for længe.
En af de store stopklodser er et levn fra fortidens biblioteksvæsen: En indbyrdes konkurrence om projektmidler, centralbibliotekspenge, kommunale kasser og et mylder af andre finansieringskilder. Globaliseringen er ikke nået frem til vores struktur. Den har ikke opdaget at internettet har gjort biblioteket globalt. Det er i teorien (men ikke gennemført i praksis) ligegyldigt om et elektronisk materiale befinder sig i Nørre Bavvelse Filialbibliotek, Centralbiblioteket eller Statsbiblioteket. Men ikke desto mindre går vi i alt væsentligt stadig ind for at hævde det lokales ret til at kæmpe for rettigheder der hører det forrige årtusind til.
Redskaberne ligger der allerede. De skal ikke først opfindes. Der er ikke behov for nedsættelse af tænketanke, udarbejdelse af visionspapirer eller projektbeskrivelser. Maskinerne findes allerede. Teknologien er til stede. Danmark har et af verdens bedste bredbåndsnet. Det er sådan set bare med at gå i gang med at udnytte det. Samt et samarbejde på nationalt plan og sammenlægning af mylderet af småpenge lokalt ville gøre dansk biblioteksvæsen til en potent spiller.
Med disse ord ønsker jeg alle læserne og andre interesserede et rigtig godt nytår.
Bevar ikke Danmark for enhver pris. Frilandsmuseer er interessante, men kun for de som besøger dem. Ikke for de som boede i de gamle rønner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar